Ved månedsskiftet forsvandt 1.794 titler fra amerikanske Netflix. Det, som
forsvandt, var titler fra Warner, MGM og Universal. De kan nu ses på deres
egen streamingstjeneste Warner Archive Instant.
Ifølge Netflix, er det naturligt, at film vil forsvinde, og at det sker i
store grupper, når licenserne udløber eller tages ud. ‘Ebbe og flod’ i
udbuddet ganske enkelt.
Læs
også: Topmodeller fra Denon
Uklart hvordan det nordiske udbud påvirkes
Heldigvis var det ikke ligefrem nogle nye topfilm, der forsvandt, og det er
uklart, præcis hvordan det nordiske udbud påvirkes af udrensningen.
Men det er en uheldig udvikling, at titlerne spredes ud over flere tjenester.
Forbrugerne ønsker ikke at have fem forskellige abonnement for at se deres
yndlingsfilm. Hvis streaming skal slå igennem for alvor, så skal
licensmodellerne fungere som i musikindustrien, hvor man kan lytte til de
samme sange på eksempelvis Spotify og WiMP.